Nikolaj Coster-Waldau chokeret over GoT-slutning: Skrev til manusforfatterne med det samme

Foto/ HBO

author
Freya Bjørnlund

Nikolaj Coster-Waldau har tidligere åbnet munden om, hvordan vores alle sammens Game of Thrones slutning kommer til at gå ned. Dengang fokuserede han på, hvordan historien slutter for hans egen karakter, Jaime Lannister.

Til The Wrap siger han sin mening om, hvordan hele serien slutter.

LÆS OGSÅ: Emilia Clarke løfter sløret for sidste sæson af Game of Thrones: “Sidste scene fuckede mig op”

Og nu er det endnu sværere at vente.

Nikolaj Coster-Waldau kunne dårligt være mere begejstret for den store Game of Thrones slutning:

“Jeg læste den, og jeg skrev til Dan (Weiss) og David (Benioff) (serieskaberne, red.), at de ikke kunne have gjort det bedre.”

Chokerende overraskelser

Nikolaj Coster-Waldau er blevet nomineret til en Emmy for sin rolle som prinsen og krigeren Jaime Lannister, der er forelsket i sin egen søster.

Og nu fortæller han, at den Game of Thrones slutning, vi alle venter på, bliver yderst tilfredsstillende for os fans.

LÆS OGSÅ: Game of Thrones-stjernen Natalie Dormer forsvarer sadistiske sexscener og nøgenhed i ny film

“Jeg har brugt så mange år på at arbejde med det her, og jeg har gættet og forsøgt at regne ud, hvordan det ender – og da jeg læste det, forstod jeg nogle dele, men andre dele var bare fuldstændigt chokerende og overraskende.”

Det er ikke alle serier, som får sådan en værdig afslutning, mener han:

LÆS OGSÅ: Game of Thrones-stjerne efter ubehøvlet kommentar fra journalist: “Jeg var knust”

“Der var ikke noget af de forfærdelige – du ved, serier, hvor der er et mordmysterium, og i allersidste øjeblik finder du ud af, at det ikke giver mening.”

“Her falder alle brikkerne på plads i det enorme puslespil.”

Heldigvis skal vi ikke vente ret meget længere.