De 12 absolut bedste film på Netflix, du kan se med det samme

Foto/ Brooke Palmer

author
Freya Bjørnlund

Det kan være enhver filmfans værste mareridt: At vælge den helt rigtige film på Netflix. Udvalget er enormt, fra klassikere som The Godfather 1 og 2, Goodfellas, Ondskabens hotel til nyere megahits som Ringenes herre og The Dark Knight. Vi har forsøgt at gøre det nemmere for dig ved at samle 12 af de bedste film på Netflix.

LÆS OGSÅ: 13 akavede statister, der næsten ødelagde filmen

Dunkirk

IMDb score: 8,0

Christopher Nolan er kendt for sine mørke, labyrintiske gåder i Memento, Inception og The Prestige (som allesammen også ligger på Netflix). Men i Dunkirk har han lavet en klassisk krigsfilm i familie med Saving Private Ryan, og det klæder ham. Han fortæller den utrolige, virkelige historie fra 2. Verdenskrig, hvor de britiske soldater var omringet af nazister ved den franske kyst – indtil engelske fiskere reddede dagen. Dunkirk følger soldaternes kamp mod tiden på land, til vands og i luften i en af verdens allerbedste krigsfilm.

 

LÆS OGSÅ: Her er de 10 bedste sexscener på film nogensinde

Das Boot

IMDb score: 8,4

Vi tager lige en krigsfilm mere. Dunkirk genskaber 2. Verdenskrigs enorme slagscener, mens Das Boot genskaber dens psykiske terror. Hvis du tænder af på “tysk filmklassiker fra 1981”, så tager du frygteligt fejl. En af de bedste film på Netflix foregår næsten udelukkende i en u-båd. Alligevel kan man stort set ikke trække af vejret af spænding gennem to en halv time. Krigens rædsler kan helt fysisk mærkes på egen krop, mens det nazistiske mandskab musestile lytter efter den torpedo, der kan blive enden på alting. Hvis du lider af klaustrofobi, så er den her på eget ansvar.

 

LÆS OGSÅ: Vi kårer de 10 bedste sexscener fra 2017: Fra den søde til den uhyggelige

Eternal Sunshine of the Spotless Mind

IMDb score: 8,3

Hvor ville livet være nemt, hvis man bare kunne slette sin ekskæreste fra hukommelsen – eller ville det? Det er spørgsmålet i den her uslebne perle fra den legendariske manuskriptforfatter Charlie Kaufmans krøllede hjerne. Joel forelsker sig pladask i den kugleskøre Clementine med orange hår – indtil de får svært ved at acceptere hinandens knaster og beslutter at bruge banebrydende teknologi til at slette alle deres fælles minder. Alt spiller. Kate Winslet stråler som Clementine, og Jim Carrey beviser, at hans skuespillerevner også rækker ud over komedier. Den måske mest romantiske  film på Netflix.

 

Vi rangerer de 25 mest sexede karakterer i dansk film

IT

IMDb score: 7,4

IT fra 2017 er verdens bedst sælgende gyserfilm nogensinde. Det er fuldt fortjent. I modsætning til de fleste Stephen King-filmatiseringer kan IT genskabe mesterforfatteren lurende uro på lærredet. En gruppe unge outsiders går sammen for at bekæmpe ondskaben selv, dræberklovnen Pennywise, der har smag for børn. Bill Skarsgård i Pennywise-makeup giver os stadig mareridt.

 

LÆS OGSÅ: Her er de skønneste scener med kvinder, der onanerer

Shaun of the Dead

IMDb score: 7,9

Der kan være lidt langt mellem de gode komedier på Netflix. Heldigvis kan man ikke se Edgar Wrights Shaun of the Dead for mange gange. Simon Pegg er bedårende som taberen Shaun, der er en mand med en plan: 1: Vind eks-kæresten tilbage. 2: Blive gode venner med sin mor igen, og 3: Red London fra zombier. Og når du har klikket replay, til du er rundtosset, skal du hoppe videre til den ligeså skøre Hot Fuzz, også af Edgar Wright.

 

10 slet skjulte jokes om sex i Disney-film

Jagten

IMDb score: 8,3

Der ligger flere stærke danske blandt de bedste film på Netflix. Men Thomas Vinterbergs comeback Jagten er blandt de allerbedste. Hvis du stadig ikke har set Mads Mikkelsen i sin karrieres bedste rolle, så må du ikke snyde dig selv for den her modige, Oscar-nominerede film om en uskyldig mand, der bliver anklaget for overgreb på en lille pige. Vær klar til at udfordre dine egne fordomme.

 

LÆS OGSÅ: Her er de skønneste scener med mænd, der onanerer

Annihilation

IMDb score: 6,9

Netflix producerer deres egne film, og de har efterhånden flere rigtig gode i banken. Dette års Annihilation med en sammenbidt Natalie Portman i hovedrollen er et sci-fi-mysterium af den bedste slags. Portman spiller en biolog og eks-soldat, som undersøger et mystisk parallelunivers ved den amerikanske kyst, hvor hendes mand forsvandt. I en verden med muterede dyr og planter er hendes egen fornuft i fare.

 

LÆS OGSÅ: 10 historiske fejl på film, kun de skarpeste kan spotte

The Meyerowitz Stories

IMDb score: 7.0

Vi snupper lige en original Netflix-film mere. For The Meyerowitz Stories er en mindre sensation: En god, endda ganske sjov film med Adam Sandler. I årevis har skuespilleren siddet fast i komedier fra røven af fjerde division. Men pludselig dukker han op i den her charmerende dramedy om tre voksne søskende, der mødes for at skændes om farens arv. Hvor er det dog et glædeligt gensyn.

 

LÆS OGSÅ: De bedste serier i 2018 – indtil nu

Trainspotting

IMDb score: 8,2

Bedre end sex. Sådan har hovedpersonen Renton det med heroin i det her syretrip af en film, som blev gennembruddet for Ewan McGregor, der siden fik stjernestatus i Star Wars-serien og Moulin Rouge. Renton vælger helt bevidst et liv fri for småborgerlige normer, men fyldt af stoffer – alle slags, hele tiden. Hans liv er en fest – i hvert fald de dage hvor han ikke bogstavelig talt skal dykke ned i et lokum fyldt med lort for at hente sit fix. Vi siger ikke, at Trainspotting er bedre end sex. Vi siger heller ikke, at den ikke er.

 

8 film, der var så klamme, at de fik publikum til at udvandre fra biografen

Oldboy

IMDb score: 8,4

Vi skal også have noget action på listen, og her er det svært at slå Oldboy. Historien om en forretningsmand, der efter en våd aften i byen bliver taget til fange uden forklaring – i 15 år. Da han en dag endelig slipper ud, tørster han efter svar. og Hævn. Og det får han på episk vis.

 

LÆS OGSÅ: 7 gange, hvor filmskaberen var med til at løse en virkelig mordgåde

Up

IMDb score: 8,3

Der skal ikke gå for lang tid mellem dine Disney-fixes – de er sunde for sjælen. Og der ligger flere af Disneys bedste film på Netflix, lige fra Beauty and the Beast til Finding Nemo. Alle har sin egen favorit, men vi vælger Up om den gamle, bitre Carl Frederiksen, hvis hjerte langsomt smelter takket være en spejderdreng og en talende hund. Vi er stadig ikke kommet os over de hjerteskærende første 10 minutter.

 

LÆS OGSÅ: De 10 absolut bedste krimiserier på Netflix, du kan se lige nu

Seven

IMDb score: 8,6

Det er svært at slå næsten alt i David Finchers Seven. Seriemordermysteriet er sadistisk som bare fanden. Castet kunne ikke være mere overdådigt: Morgan Freeman som den erfarne betjent, Brad Pitt som hans idealistiske lærling og Kevin Spacey som den djævelske morder. Og et twist til sidst, der sparker benene væk under dig. Det virker også anden gang, du ser en af de objektivt bedste film på Netflix. Og tredje og fjerde.