Hvornår kommer Stranger Things sæson 3? Ny corny 80-er teaser giver et hint

Foto/ Netflix

author
Freya Bjørnlund

Hvornår kommer Stranger Things sæson 3?

Netflix har det med at holde kortene tæt til kroppen. Sidste år landede sæson 2 af serien om de mystiske hændelser i Hawkins, Indiana 27. oktober.

Men den seneste teaser-trailer for sæson 3 tyder på, at vi nok skal vente længere denne gang.

LÆS OGSÅ: Danske Sarah styrer 80-håret i Stranger Things

Netflix har lagt en skøn video på nettet med al den 80’er-kitsch, vi har savnet.

Ny flirt?

Det er en tv-reklame for et klassisk amerikansk indkøbscenter, komplet med cafeteria, tøjbutikker til hele familien – og en isbod med en flot Steve Harrington i matroshat bag disken.

Ved siden af ham står en af de nye ansigter i Stranger Things sæson 3, unge Robin spillet af Maya Hawke, der beskrives som “en alternativ pige, som er lige dele skarp og legesyg.”

Måske noget for Steve?

LÆS OGSÅ: Skuespiller afslører en – lille – Stranger Things sæson 3-spoiler

Men det mest interessante kommer til sidst:  Speakeren lader os vide, at indkøbscenteret Starcourt Mall åbner næste sommer.

Mon ikke det er vores fingerpeg om, hvornår vi selv kan forvente at komme tilbage til Hawkins?

Hvorfor skal vi vente helt til 2019, Netflix?