Én karakter vender ikke tilbage i den kommende Downton Abbey-film

Foto/ PBS

author
Freya Bjørnlund

Det sker. Vi får en Downton Abbey-film. Med hele Crawley-familien og Co.

Men ingen rose uden torne. Der er én karakter, som eftersigende ikke kommer til reunion-festen, skriver People. 

Lily James, som spillede den energiske Lady Rose, vender ikke tilbage i den kommende spillefilm, som skal fortsætte, hvor serien om den britiske overklasse og deres intriger i det 20. århundrede slap.

LÆS OGSÅ: Downton Abbey-film bliver til virkelighed – med alle de gamle skuespillere

Lady Rose gav desværre ikke mening i historien, fortæller Lily James til People:

“Der er ikke plads til Rose.”

Forreste række til Downton Abbey-film

Downton Abbey-filmen er skrevet af seriens skaber Julien Fellowes, og optagelserne begynder denne sommer. Men filmen har endnu hverken fået en titel eller en premieredato.

I serien rejste Lady Rose som bekendt til Amerika for at finde lykken med sin nye mand. Og der sluttede hendes historie så elegant.

“Jeg ville have elsket at komme tilbage i en scene, men en film kan ikke være ligesom en et særafsnit til jul, og det skal være en fokuseret historie,” siger Lily James.

Til gengæld har hun tænkt sig at fangirle sammen med alle os andre i biografen:

“Jeg er så spændt – jeg kommer til at sidde på forreste række.”

Det er vi mange, der gør.