5 gode gyserfilm du kan se på Netflix

Foto/ Brooke Palmer

author
Mette Viktoria Pabst

Hvis du vil have jaget dig en skræk i livet, så er gyserfilm den helt rigtige måde at gøre det på. Udvalget af virkelig gode gyserfilm på streamingtjenesterne er ikke prangende, men vi har gravet os ned i udbudet og fundet 5 gode gyserfilm, du kan se på Netflix, som nok skal få hårene til at rejse sig.

Streamingguide: 20 actionfilm der overdøver virkeligheden

 IT

Nyfortolkningen af Stephen Kings gyser IT er en must see. Klovnen Pennywise er blandt de mest skræmmende  og uhyggelige karakterer nogensinde. I byen Derry i USA begynder børn én efter én at forsvinde. En gruppe venner forsøge at opklare hvorfor. Og de finder hurtigt ud af, at sandheden er en grusom klovn.

Hvis du ikke allerede er bange for klovne, så skal du nok blive det, når du ser denne her.

 

 The Thing

Det her er grunden til, man aldrig skal være et afsondret sted, hvor man ikke kan flygte. The Thing er en film fra 1982, som foregår et øde sted ved Antarktis, hvor en amerikansk forskningsstation terroriseres af … en ting. Som kan antage form af alle mennesker omkring dig.

Filmen har kultstatus, og hvis du virkelig er til gyserfilm, så er der ingen vej udenom den her.

 

Paranormal Activity

Er du én af dem, der tror bare en lille smule på, at der er mere mellem himmel og jord, end man lige er klar over? Og synes du, det virker lidt skræmmende? Så skal du måske overveje, om det er smart at se Paranormal Activity. Filmen er klippet som en dokumentar, så gyset kan føles næsten lidt for virkeligt.

Den ultimative liste: Her er de bedste serier fra 2017, som du må og skal se

Spoiler alert: Du bliver formentlig bange. Rigtig bange.

 

The Conjuring

Blandt gode gyserfilm er The Conjuring en af de bedre. Filmen om det paranormale privatdetektivpar Ed og Lorraine Warren er stærk. En familie sender bud efter dem, da der sker uforklarlige ting i det nye hus, de er flyttet ind i. Snart finder de to ud af, at hele området er hjemsøgt.

 

Hush

Du skal ikke vente på at blive forskrækket i denne her film – det er du sådan set hele tiden. Filmen handler om en døv forfatter, der lever en tilbagetrukket tilværelse i et hus i skoven. Hun tror, hun er alene. Indtil hun finder ud af, at hun bliver overvåget af en psykopatisk morder, der vil slå hende ihjel.

De 10 største mesterværker fra landet, der giver Hollywood baghjul

Held og lykke med at falde i søvn efter den.