10 ikoniske øjeblikke på film, som slet ikke var planlagt på forhånd

Foto/ Reuters/Ritzau Scanpix

author
Freya Bjørnlund

Selv den bedste manuskriptforfatter kan skrive en replik, der kun fungerer på papir. Så må skuespilleren træde til og opdigte guld på stedet. Andre gange får en mesterskuespiller bare en lys idé, som løfter en scene fra god til genial. Cinefix, Looper, Screen Junkies og Bright side har samlet en masse gode eksempler. Vores favoritter er de her 10 improviserede scener, som blev til filmhistorie.

LÆS OGSÅ: Her er de skønneste scener med kvinder, der onanerer

Flabet romantik

Før Han Solo helt bogstaveligt bliver lagt på is i Star Wars: The Empire Strikes Back, siger prinsesse Leia farvel ved endelig at erklære sin kærlighed til drengerøven Solo: ”I love you,” siger hun. Men under optagelserne følte instruktør George Lucas ikke, at det fungerede, da Harrison Ford svarede med replikken fra manuskriptet: ”I love you too”. Så han bad Harrison om bare at være sit charmerende selv. Det blev til det ikoniske svar: ”I know”. Den her skal man nok ikke prøve derhjemme.

 

Koneprutter

Selvfølgelig står Robin Williams for en af historiens sødeste improviserede scener. Kan du huske, dengang han i rollen som psykolog fortalte sin patient om sin kone, der slog så høje prutter i søvne, at hun vækkede sig selv? Det er en af de mest lattermilde øjeblikke fra Oscar-vinderen Good Will Hunting. Det er også totalt off script. Robin Williams satte sig selv i frigear, og Matt Damon kunne ikke lade være med at grine. Det kunne kameramanden heller ikke. Læg mærke til, hvordan billedet hopper en smule.

 

LÆS OGSÅ: 10 historiske fejl på film, kun de skarpeste kan spotte

Hvordan skal en voldtægt lyde?

Stanley Kubricks A Clockwork Orange er et mesterværk, som er svær at gense. Hovedpersonen Alex de Larges fritidsinteresse er, hvad han kalder ”ultravold” – for eksempel at bryde ind i et hus, bagbinde husmoren og voldtage hende. Men Kubrick var ikke tilfreds med de første optagelser af scenen. Så han bad skuespiller Malcolm McDowell om at tilføje et par dansetrin. Det udviklede sig til en flot fortolkning af sangen Singin’ In The Rain med dansetrip og ultravold i skøn forening.

 

Størrelsen betyder noget

Det uhyggeligste ved hajen i Jaws er, at den lurer uden for vores synsfelt det meste af filmen. Det næstuhyggeligste er, at den er så gigantisk, når vi endelig får den at se. Det sætter politichef Brody spillet af Rob Scheider ord på, da han ser den for første gang. Selvom det ikke stod i manuskriptet. I chok mumler han til bådkaptajn Quint: ”You’re gonna need a bigger boat.” Det fik han ret i.

 

LÆS OGSÅ: 13 akavede statister, der næsten ødelagde filmen

Den mest irriterende lyd i verden

Den ringer sikkert stadig i ørerne. Jim Carrey, der skriger ”EEEEERRRGGGHHH!” ind i øret på en blaffer i Dum & dummere. For alle vil vel gerne høre ”the most annoying sound in the world”. I scenen samler de rekorddumme Harry og Lloyd en blaffer op, som faktisk er en lejemorder hyret til at dræbe dem. Men lejemorderen aner ikke, hvad der venter ham. I manuskriptet var det meningen, at de to tåber skulle drive ham til vanvid med et skænderi om jelly beans. Men det udviklede sig til, at Jim Carrey opfandt verdens mest irriterende lyd. Og det blev en af de sjoveste improviserede scener nogensinde. Af hjertet tak.

 

Påkørsel foran kameraet

En klassisk filmreplik falder i Midnight Cowboy, da en bil næsten kører ind i Dustin Hoffman i rollen som byrotten Ratso’ Rizzo. ”I’m walking here!” råber han, og tilføjer så: ”Actually, that ain’t a bad way to pick up insurance y’know” (altså at kaste sig ud foran en bil og kræve erstatning). Dustin Hoffman påstår, at onelineren var en naturlig reaktion, da en bil pludselig forstyrrede optagelsen.

 

Tyvstjålet replik

I Ondskabens hotel jagter Jack Torrance i skikkelse af Jack Nicholson sin kone med en økse. Hun gemmer sig på toilettet, men langsomt hugger Jack døren ned. Og da han har lavet et passende hul i døren, får han os til at pisse i bukserne med den uforglemmelige indgangsreplik: ”Heeeeere’s Johnny!” Den stod ikke i manuskriptet. Til gengæld lånte Jack Nicholsen den fra talkshowet The Johnny Carsons show, hvor den aldeles ufarlige vært blev introduceret på samme måde.

 

LÆS OGSÅ: 10 slet skjulte jokes om sex i Disney-film

Virkeligheden overgår fantasien

”I bet you’re the kind of guy that would fuck a person in the ass and not even have the goddamn common courtesy to give him a reach-around.” Hvem har fantasi til at skrive sådan en replik? Ikke Stanley Kubrick, i hvert fald. Da han skrev sin Vietnam-film Full Metal Jacket, var det altafgørende, at Sergeant Hartman blev den grusomste militærtræner i mands minde. Så han hyrede eks-marinesoldaten R. Lee Ermey, der havde stor erfaring med at træne rekrutter, som konsulent. Men det viste sig, at ingen skuespiller kunne leve op til Ermeys naturligt svinske mund. Derfor blev rollen hans, og Kubrick gav ham lov til at køre sin gamle rutine af fra hukommelsen i scene efter scene. Gudskelov for militærnægter-ordningen.

 

Kort proces

Nogle gange kan praktik blive til stor kunst. For eksempel i den storslåede scene i Raiders of The Lost Arc, hvor Indiana Jones bliver udfordret til duel af en sværdsvingende beduin. Han bryder alle regler for fair kampsport og skyder ham. Ikke så meget pis. Instruktøren havde egentlig planlagt en velkoreograferet sværdscene. Men Harrison Ford fik madforgiftning dagen før, og så må man jo hugge en hæl og klippe en kampsekvens. En af verdens køligste improviserede scener i kassen.

 

LÆS OGSÅ: De 10 mest ubehagelige aldersforskelle på film

You talkin’ to me?

Glem den bedste improviserede filmscene. Robert De Niros alenetid foran spejlet i Taxi Driver er en af de bedste filmscener nogensinde. Punktum. Taxachaufføren Travis Bickle har så svært ved at skabe bånd til andre mennesker, at hans frustration bliver til vold. I Paul Schraders manuskript står der bare: ”Travis snakker med sig selv i spejlet”. Og så tager De Niro den ellers derfra. Han gentager den ikoniske trussel ”You talkin’ to me?” igen og igen og formulerer den ensomhed, der æder Travis op, i en enkelt sætning: ”But I’m the only one here!”