Sansa Stark: Flere dør i sæson 8 af Game of Thrones end alle forrige år

Foto/ HBO

author
Freya Bjørnlund

Den sidste og ottende sæson af Game of Thrones lyder djævelsk.

Både Nikolaj Coster-Waldau og Emilia Clarke har hintet, at deres figurer Jaime Lannister og Daenerys Targaryen får en dramatisk slutning på historien.

Og vi har allerede hørt, at sæsonen indeholder den største krigsscene i seriens historie.

Og så smider Sansa Stark-skuespilleren Sophie Turner mere brænde på hype-bålet.

LÆS OGSÅ: En video er sluppet ud fra ’Game of Thrones’-optagelserne. Spoileren kan ændre alt

I et videointerview med Gold Derby forsøger hun at forklare, præcis hvor vilde kampscenerne bliver:

”Der er en stor alliance af folk. Alle slår sig sammen for at bekæmpe den kommende ødelæggelse,” siger Sophie Turner om det slag, som venter i Winterfell-regionen, når The White Walkers tørner sammen med Jon Snow og Daeneys’ hær.

”Der er mange spændinger mellem de her mindre grupperinger, som kæmper for, hvad de mener, er rigtigt.”

LÆS OGSÅ: Brad Pitt bød 746.000 kroner for at se ‘Game of Thrones’ med Emilia Clarke

Og så slår hun fast:

”Det er Game of Thrones, så det kommer til at være mere blodigt og med mere død og mere følelsesmæssig smerte end alle årene før.”

Det her lyder som The Red Wedding på speed. Kan vores nerver overhovedet holde til mere?