7 serier, der var så grænseoverskridende, at de blev aflyst med det samme

author
Mette Viktoria Pabst

Man kender godt følelsen af at sidde med sine venner og i fuldskab finde på nogle skøre koncepter, som man er enige om, er geniale, men som ingen andre vil forstå.

Sådan nogle ideer har man oftest glemt dagen efter, når tømmermændene indtræder. Men der er også de mennesker, der husker de vanvittige ideer og laver dem til et tv-show.

Mediet Digitalspy har fundet frem til de mest kontroversielle tv-shows og serier. De fleste af dem blev taget af bordet, før så meget som første afsnit blev sendt.

Her kan du se, hvad du er gået glip af:

LÆS OGSÅ: 13 akavede statister, der næsten ødelagde filmen

If I Did It (0 episoder)

Fox havde planlagt at lave et stort opsat interview med OJ Simpson, der skulle tale om sin bog ‘If I Did It’. I interviewet skulle han i detaljer fortælle om, hvordan han ville have myrdet sin ekskone Nicole Brown og hendes ven Ronald Goldman i 1994 – altså, hvis han nu skulle have gjort det.

En idé, som Goldmans familie naturligt nok ikke syntes, var den fedeste. Rupert Murdoch, der var direktør hos Fox, erkendte senere, at det måske ikke var verdens bedste idé. True that, Rupert.

Heil Honey, I’m Home (1 afsnit)

Det er svært at sige, præcis hvad instruktøren bag ‘Heil Hitler, I’m Home’ har tænkt. Hvordan får man lige ideen, at det er hysterisk morsomt at lave en sitcom om Adolf Hitler og hans hustru Eva Braun, et typisk upbeat par, der bor ved siden af en jødisk familie, som de bare hele tiden bliver uvenner med?

Den engelske serie blev da også aflyst efter et enkelt afsnit – men internettet glemmer aldrig, så det afsnit kan du selvfølgelig se på Youtube lige her:

LÆS OGSÅ: De 10 mest ubehagelige aldersforskelle på film

All My Babies’ Mamas (0 episoder)

I denne her serie skulle man følge rapper Shwaty Lo og hans 11(!) børn og de 11 børns 10(!) mødre. Det lyder som et realtity show med virkelig meget drama, der bare venter på at ske. Showet kom dog aldrig i gang, for konceptet blev kritiseret for at tegne en stereotyp af sorte familier og for at glorificere sex med mange partnere.

Flip It Forward (0 episoder)

Det skulle egentlig bare være et hus make-over-show. Og helt ærligt, hvordan kan man være forarget over det?

Det var da heller ikke konceptet som sådan, der var problemet, men de to værter. Tvillingebrødrene David og Jason Benham, der skulle være værter på programmet, er nemlig højreekstremister og har tidligere prædiket dundrende imod homoseksuelle og muslimer, og den gik altså ikke, så showet blev aflyst.

Brødrene overlevede dog, at deres show blev aflyst: “Hvis vores tro koster os et tv-show, så lad det være sådan,” sagde de efterfølgende.

3’s a Crowd (1979-1980)

Vi er med på, at det var en anden tid dengang. Men selv i 70’erne orkede man tydeligvis ikke de åndssvage stereotyper, som det her show kørte på, så programmet blev hurtigt taget af igen. Konceptet var, at en mand, hans kone og hans sekretær blev inviteret i studiet – og så var der ellers quiztid!

Sekretæren og konen skulle dyste om, hvem der kendte manden bedst. Bedøm selv, om det er vellykket. Vi synes mest af alt, det er tåkrummende at se på.

https://www.youtube.com/watch?v=kLFJttgQBDE

Who’s Your Daddy? (1 episode)

Udover at titlen til det her show har nogle creepy undertoner, så er konceptet også ret specielt. Ved første øjekast er det meget sødt: En ung kvinde skal genforenes med sin far, som hun ikke har set siden fødslen. Stærk tv, ikke?

Men der er (selvfølgelig) et catch. Hun bliver sat ind i et rum med 25 mænd og skal så gætte, hvem af dem der er hendes biologiske far. Hvis hun gætter rigtigt, vinder hun 100.000 dollar. Hvis hun gætter forkert, får hendes far pengene.

Showet blev kritiseret af flere adoptionsorganisationer, og Fox endte med at droppe det.

Mail Order Family (0 episoder)

Familier i dag kan jo tage alle størrelser og former, så hvorfor ikke lave en sjov komedieserie om en familie, hvor faren lige bestiller en kone fra Asien?

Den går åbenbart ikke. Showet blev kritiseret for stereotype fortællinger om asiatiske kvinder, seksuel udnyttelse og menneskehandel. Nogle ideer skal vist bare forblive på blokken.