13 akavede statister, der næsten ødelagde filmen

Foto/ Gilbet Taylor

author
Freya Bjørnlund

 

En statists fornemste opgave er ikke at blive set. At gå i ét med baggrunden, med den grå hverdag, ikke gøre et væsen af sig, men ligne dig og mig.

Heldigvis findes der statister, der skider hul i reglerne og griber deres moment to shine.

LÆS OGSÅ: Fra Beyoncé til Coldplay: Hollywoods overforbrug af røvsyge coversange skal stoppe

Nå ja, måske ødelægger de scenen. Til gengæld giver de os et show, der er alle pengene værd.

Her er de mest opmærksomhedskrævende statister i filmhistorien, som vi har læst om hos HuffPost, Digital Spy, Mental Floss og Screen Crush.

LÆS OGSÅ: Weinstein lagde an på Gwyneth Paltrow – så gav Brad Pitt ham en trussel

Fejet ind under gulvtæppet – James Bond: Quantum of Solace

Har ingen i den her statists liv nogensinde forklaret ham, hvordan en kost virker? Tip nummer 1: Den skal røre jorden.

Tivoli er åben – Teen Wolf

Efter den store basketballkamp i slutningen af ’Teen Wolf’ er alle glade. En kvinde på bagerste række er så begejstret, at hun har glemt at knappe sine bukser. Det kommer hun dog i tanke om cirka midt i scenen:

Stuntman wannabe – Die Hard 2

Når man får en svedig scene i ’Die Hard 2’, og man har perfektioneret sit rullefald, men bare får besked på at løbe gennem en lobby. Thug life:

Clairvoyant knægt – North By Northwest

En dreng i Hitchcock-mesterværket ’North By Northwest’ har evner, der rækker ud over denne verden. Mens hele restauranten venter i suspense for at se, hvordan skænderiet mellem Roger og Eve ender, har purken i baggrunden allerede stukket fingrene i ørerne. Den pistol kommer til at gå af, og han ved det:

Børn skal ses, ikke høres – Everything Must Go

Det er aldrig børnenes skyld. Det er altid instruktørens. Specielt når han har valgt at klippe ET STILLBILLEDE af to børnestatister ind midt i en scene. Der er en grund til, at det hedder motion pictures, folkens:

Løse håndled – Planet of the Apes

Den her abestatist har tydeligvis ikke trænet op til rollen. Sten ham, som om du mener det!

Dyremishandling – Mr. Nanny

Vi håber virkelig ikke, at den her statist er hyret. Vi håber, at Hulk Hogan helt casual ræsede forbi ham på sin chopper, og helt tilfældigt var det lige i det øjeblik, at fyren kylede sin hund ud i havet.

Den virkelige helt – The Last Samurai

Vi bliver i dyretemaet. Der er intet at udsætte på den her statist. Han ved, at en skuespillerkarriere kræver blod, sved og tårer. Og et spark i skridtet fra Tom Cruises hest. Han tager det som en pro:

Katastrofe – You Only Live Twice

Intet dyretema uden en kattevideo. Blofelds kat har en øvdag:

Faldet i kamp – The Dark Knight Rises

Når en hel bande af badboys bekæmper en filmhelt, plejer de pænt at vente på hinanden, så de kan slå på helten én ad gangen. Det er almindelig Hollywood-etikette. I ’The Dark Knight Rises’ gik det ikke efter planen for statisten til venstre. Han var klar til angreb, men Batman var ikke klar til forsvar – hvad gør man så? Det her tilsyneladende:

Se min smukke …  – Tilbage til fremtiden 3

Det her er enten cute eller creepy. Doc Browns søn i ’Tilbage til fremtiden 3’ har tilsyneladende noget, han gerne vil sige. Først skærer han et flabet ansigt. Så laver han ”kom her”-bevægelsen. Så peger han på sin tissemand. Du har vores fulde opmærksomhed, knægt.

Mind the door – Star Wars: A New Hope

Her har vi kongen af klodsede statister. Dødsstjernen er bare ikke bygget til stormtroopers af en vis højde. George Lucas elskede stormtrooperens sammenstød med dørkarmen så højt, at han tilføjede et lille ”bumb” som lydeffekt, da ’Star Wars: A New Hope’ blev udgivet i en special edition.

Don’t quit your dayjob – Diverse

Du spiller ”Tilskuer nummer 8”, ikke Hamlet. Der er ingen større statistsynd end at overspille. Hvis Oscar-akademiet får øje på dig, gør du det forkert. Der er flere, hvor de kommer fra, men de her tre statister skal aldrig nogensinde droppe deres dayjob:

Coach Carter

Vred folkemængde-skuespil 101: Hæv din knyttede næve mod himlen og råb: ”Noooooo!”

Ghostbusters

Begejstret folkemængde-skuespil 101: Hæv din knyttede nævne mod himlen og råb ”Ghostbusters, alright!”

Million Dollar Baby

Begejstret folkemængde-skuespil 102: Hæv først din ene, så din anden knyttede næve mod himlen, gentag, hop op og ned, råb ”Yeahhh!” og stik din buddy en high five.