Stephen King synes – stadig – ’The Shining’ er en latterligt dårlig film

Foto/ Presse

author
Freya Bjørnlund

Mange vil kalde Stanley Kubricks horrorklassiker ’The Shining’ en af verdens bedste film.

Stephen King er ikke en af dem.

’The Shining’, der på dansk hedder ‘Ondskabens hotel’, er baseret på Stephen Kings roman af samme navn. Og forfatteren er ikke helt tilfreds med, hvordan mesterinstruktøren Kubrick har overført hans ord til lærred.

Faktisk har han brugt 38 år på at surmule over det. Og han er ikke færdig endnu.

LÆS OGSÅ: Streamingguide: 18 gysere du kan skide i bukserne til

I sin seneste roman ’The Outsider’, der udkommer i dag, smider han en ny bunke shade i retning af filmen.

I ’The Outsider’ introducerer King en karakter med den sigende bemærkning, at hun ser Stanley Kubricks ’Paths of Glory’, fordi den med hendes ord ”er bedre end ’The Shining’”

Der er ikke mange, som vil rangere ’Paths of Glory’ blandt Stanley Kubriks bedste film. Igen, Stephen King nægter at være en af de mange.

Far er både vred og skuffet

Tjek lige Stephen Kings stikpiller til ’The Shining’ gennem årene:

Shelley Duvalls rolle som familiemoren Wendy har han kaldt ”en af de mest kvindefjendske karakterer nogensinde på film”.

Han mener, at Kubrick ”tænker for meget og føler for lidt.”

Filmen selv har han kaldt ”en stor, smuk Cadillac uden en motor indeni”.

LÆS OGSÅ: Scene var for meget for selv Deadpool: Skulle have slået baby-Hitler ihjel

Og så har han et seriøst problem med Jack Nicholsons præstation som den lettere skriveblokerede forfatter Jack Torrance:

”Da vi først ser Jack Nicholson (…) er han vanvittig som en rotte på lokum,” har Stephen King udtalt.

”Alt, hvad han gør, er at blive mere sindssyg. I bogen er han en fyr, der kæmper med sin mentale sundhed og til sidst mister den. For mig er det en tragedie. I filmen er der ingen tragedie, fordi der er ingen forandring.”

Godt ord igen, Stephen.