Her er de nice LGBT-medier du mangler i dit liv

Foto/ Unsplash

author
Laura Byager Rabøl

Det er ved at gå op for folk, at der er big bucks i at have diversitet og åbenhed på dagsordenen.

Derfor er det ikke længere så unormalt at se folk i reklamer og modeserier, der ikke er tynde, hvide, cis-het mænd og kvinder (ciskønnede og heteroseksuelle, for de uindviede).

Netflix har rebootet ‘De Fantastiske Fem’. Det er fabuløst og forfriskende

Og nu er tiden også kommet til medierne, der ser muligheder i at give de marginaliserede mennesker en stemme.

Hvad end det skyldes anerkendelse af, at LGBT-personer traditionelt har manglet repræsentation i medierne, eller en grådig higen efter at kapitalisere på politisk korrekthed og #wokeness, så er LBGT-medierne på vej frem. Senest har en af verdens største udgivere, Condé Nast, lanceret onlinemediet them, der beskriver kulturen og samfundet fra et queer perspektiv.

Hvornår stopper Hollywood med at diskriminere homoseksuelle skuespillere?

Her er vores yndlings LGBT-medier, der tager repræsentation alvorligt, og som kan gøre dig woke som ind i helvede, hvis ikke du allerede er det.

 them

them er et medie til queer millennials, der bringer analyser og nyheder om kultur og politik set fra et LGBT-synspunkt.

Det er især værd at tjekke deres serie Man-Made ud, der handler om transkønnede Chella Man og hans vej til at finde sig tilpas i sin krop. Mediet er også dygtige til at sætte tidens hotteste film og serier i et queer perspektiv – for eksempel i denne spiddende kritik af  ‘Call Me By Your Name’.

Queerty

Queerty sætter populærkulturen under queer behandling.

Der er en overvægt af historier om homoseksuelle mænd (eller heteroseksuelle mænd, som homoseksuelle mænd crusher på), men hvis du er interesseret i LGBT-film og queer kulturnyheder, er Queerty et godt sted at læse med.

Pink News

Pink News beskæftiger sig med traditionel journalistisk dækning af internationale LGBT-nyheder, og er et godt sted at starte, hvis du vil være up to date på LGBT-politik på verdensplan og endda businessdækning med LGBT-perspektiv.

Her er årets 6 stærkeste LGBT-scener på film og tv