Filmguide: 20 komedier der er så sjove at du faktisk gider at streame dem

Vi præsenterer 20 solide komediefilm på tværs af de mest populære streamingtjenester.

author
Simon Knudsen

Alle kender det.

Du har lyst til at streame en grineren film, men når du begynder at kigge på en streamingtjenestes udvalg, mister du modet.

7 ikoniske serier, der er vildt upassende i dag

Der er simpelthen for mange elendige komedier at sortere igennem. Hvordan finder du en film, du magter, når du skal overskue 10 Adam Sandler-film for hver film, du faktisk gider at se?

Det gør du ved at følge vores genreguide.

Vi anbefaler 20 komediefilm på Netflix, Viaplay, HBO Nordic, Filmstriben og TV 2 Play. Så kan du – indtil du har set dem alle – undgå den frustrerende udvælgelsesproces.

Netflix

Bill Murray, mine damer og herrer.

‘Groundhog Day’ (1993)

Bill Murray i topform i en grineren sisyfos-fortælling om en mand, der gennemlever den samme dag igen og igen.

‘Shaun of the Dead’ (2004)

God zombie-splat forenet med sort, britisk humor. Medvirkende er powerduoen Simon Pegg og Nick Frost.

‘Stranger Than Fiction’ (2006)

Will Ferrell i sit livs mest undervurderede rolle. Indeholder en smule seriøsitet, hvilket kun gør komikken stærkere.

‘Superbad’ (2007)

00’ernes bedste teenkomedie. Ingen diskussion.

Sjoveste film i 00’erne?

‘Crazy, Stupid, Love’ (2011)

Emma Stone og Steve Carell hitter altid, og Ryan Gosling er overraskende sjov som stereotyp dreamboat.

‘Dum og Dummere’ (1994)

Anal humor en masse. Du har set den otte gange før, men den fortjener at blive set dobbelt så mange gange.

‘Anchorman’ (2004)

Det største komediefilmsfænomen i nyere tid. Filmen, der er så sort, at du ikke fatter, hvad der sker, og det er ligemeget, for det er sjovt.

‘Kraftidioten’ (2014)

Stellan Skarsgård tager bizar hævn over sin søns mordere i den her langsomtbrændende one man army-film.

En rigtig kraftidiot.

Filmstriben

‘What We Do In The Shadows’ (2014)

En vampyrfilm som ingen andre. Et eksempel på, hvor effektiv økuller instruktører og skuespillere kan få, hvis de vokser op midt i Stillehavet (New Zealand).

‘Min Far Toni Erdmann’ (2016)

Den her er undtagelsen, der bekræfter reglen om, at tyskere ingen humor har.

‘Everybody Wants Some!!’ (2016)

Instruktør Richard Linklater står bag denne film, der viser, hvor bøvet – og lækkert – det var at gå på college i 80’erne. Så mange korte shorts.

‘Den Lille Prins’ (2015)

I en gentænkt version bliver verdens måske klogeste børnebog til en kær, finurlig fortælling. En film, du ikke kan lade være med klukke til.

Den lille prins og rosen på hjemplaneten B612.

Viaplay

‘Garden State’ (2004)

Filmen, der igangsatte 00’ernes quirky indiebølge, kan altså noget. Den var hipstersjov, før hipsterbegrebet blev opfundet.

‘Deadpool’ (2016)

Ryan Reynolds’ Deadpool har superhelteuniversets grimmeste mund og bedste komiske timing.

‘Vaiana’ (2016)

Nogle gange er Disney-film for børnevenlige til at være rigtig sjove. Det er ikke tilfældet med ‘Vaiana’, der er den filmiske inkarnation of good times.

Den sjoveste Disney-film længe.

HBO Nordic

‘The Big Lebowski’ (1998)

Den mest citerbare film, der nogensinde er lavet. Well, that’s just like your opinion, man.

‘Zombieland’ (2009)

‘Shaun of the Dead’ tilsat Woody Harrelson og amerikansk hurtigknepperhumor.

‘Fuld af Løgn’ (1997)

Ikke den bedste film med Jim Carrey, men den film, hvor han – isoleret set – er allersjovest. Mavekramper garanteret.

Jim Carrey er genial i ‘Fuld af Løgn’.

TV 2 Play

‘Monty Python og de skøre riddere’ (1975)

Intet over, intet under Monty Python. ‘De skøre riddere’ er tidløs underholdning fra bindegale bagmænd.

‘Klumpfisken’ (2014)

Er du til nedtonet, jysk farhumor, er den her film for dig. Men vittighederne flyver over hovedet på dig, hvis du er vokset op øst for Valby Bakke.