Simona: På en dårlig dag føler jeg stadig hans håndaftryk på mig

Foto/ DR

author
Freya Bjørnlund

Simona har langt sort hår. Hun har akrylnegle. Hendes øjenvipper er så lange som en halv tommelfinger. Hun har tre piercinger på kinden, der er er mørkebrun af sol og makeup.

Sådan kender vi hende fra ‘Prinsesser fra Blokken’. Hun ligner én, der har kontrol over hver eneste centimeter af sin krop, og elsker det.

Men sådan har hun det ikke altid.

LÆS OGSÅ: Her er 3 grunde til, at Simona er den soloprinsesse, vi skulle have haft fra starten

”Hvis jeg har en dårlig dag, kan jeg føle, at jeg er ulækker. At jeg er totalt beskidt. Jeg bliver nødt til at gå i bad. Som om jeg stadig har hans håndaftryk på mig,” siger hun.

”Den forfølger mig nok resten af livet, den følelse.”

Pædagogerne tør ikke tale om det

17-årige Simona Tayanna gør én ting klart, da vi mødes på Espresso House: Hvis man skal spørge ind til hendes liv, skal man gøre det direkte. Svære ting bliver ikke bedre af fedtspilleri.

I DR3-serien ’Simona overlever’ lærer hun alle os andre at snakke om det, der ikke er rart at snakke om.

Hun fortæller om sin venindes far, der forgreb sig seksuelt på hende, da hun var fire til seks år gammel. Om de gange, hun vågnede op på hospitalet efter en overdosis. Om de 11 institutioner, hun har været anbragt på. Om at være 17 år og have en 37-årig kæreste. Og om, hvor svært det kan være at snakke med sin far.

LÆS OGSÅ: 3 grunde til at du skal se DR3’s program om Nadia Shila

Hun slipper aldrig blikket fra seeren, når hun fortæller. Det er svært ikke at blinke. Og man kan hurtigt føle sig dum. Det burde ikke være svært at høre Simona fortælle, hvis det ikke er svært for hende.

Simona kender mange, der har det sådan.

”På institutionerne fik jeg fornemmelsen af, at pædagogerne tænkte: ’Det skal vi bare glemme’. Jeg har kun mødt meget få mennesker i mit liv, som har turdet at spørge: ’Hvordan har du det egentlig med det der?’”

Hvorfor sagde du det ikke?

Én af dem, der kan have svært ved at tale om fortiden, er hendes far. I programmet havde de to en aftale med en psykolog, hvor Simona for første gang skulle fortælle ham om, hvad der præcist skete under overgrebene.

Men han aflyste i sidste øjeblik.

”Det var mere irriterende end hårdt, ” siger hun. ”At jeg ikke kunne nå derind til ham, hvor jeg kunne sige: Nu gør vi det bare, og vi kan klare det.”

”Men jeg kan sagtens forstå ham. Jeg er hans lille pige, som han skulle have beskyttet mod alt det onde ude i verden. Og det kunne han ikke, og det er ømt punkt.”

Han har flere gange spurgt ind til, hvordan overgrebene startede. Dengang boede Simona hos sin mor, mens han var udsendt i Irak.

LÆS OGSÅ: Den gik ikke med ’Veninder på første klasse’ og den går heller ikke med ’Pigerne’

”Men så er det blevet for meget, så måtte han fælde en tåre,” fortæller hun.

”Han har spurgt mig: hvordan kan det være, at du ikke sagde det? Var du virkelig så bange? Men når man er lille, tror man jo på, hvad de voksne siger. I hvert fald hvis de truer én med en kniv. Så siger man ikke noget.”

Hun siger, at overgreb aldrig nogensinde kan blive et barns skyld.

”Men jeg ville da lyve, hvis jeg sagde, at følelsen ikke havde strejfet mig. At jeg tænkte: Det var sgu min egen skyld. Jeg kunne bare have sagt det eller ladet være med at gå derover igen.”

Virkelig ikke en god mor

Simonas mor er ikke med i serien. Hun er slet ikke klar til at tale offentligt om Simonas opvækst, fortæller hun.

”Min mor er alkoholiker, det er ikke nogen hemmelighed. Hun skulle ikke være med, fordi hun ikke kan forsvare sig selv. Og der er ikke nogen, der skal slå på én, der ligger ned. Det har folk en tendens til.”

Simonas mor begyndte at drikke, da hendes far rejste til Irak. Da han kom hjem, flyttede Simona og hendes søskende over til ham.

LÆS OGSÅ: Vi har spurgt tre sugardaddies hvad de synes om DR’s sugarbabe-program

”Så kunne min mor ikke være mor mere,” siger hun.

”Da jeg var yngre, var jeg sur på min far over, at han tog i krig og kunne dø. Jeg syntes, han efterlod mig til ingenting hos min mor. Men det er jeg ikke i dag.”

”Jeg føler mig i allerhøjeste grad svigtet af min mor. Hun var virkelig ikke en god mor.”

Blev nødt til at kaste op

Simona holdt på hemmeligheden, til hun var 13. Det tog lang tid for hende at lære at tale om det. Da hun skulle vidne mod sin overgrebsmand, blev hun nødt til det.

”Han sad lige inde på den anden side af døren. Han kunne høre alt, hvad jeg sagde. Jeg har aldrig haft det så dårligt. Jeg blev nødt til at gå ud og kaste op. Jeg væltede rundt i ordene. Og jeg begyndte at benægte alle de ting, jeg havde sagt, fordi det var for meget og for pinligt.”

Overgrebsmanden, som i medierne blev døbt Esbjerg-manden, fik syv års fængsel. Han har været på udgang, og det har Simona svært ved at forstå.

”Men han skal ikke have lov til at ødelægge mit liv,” som hun siger i serien. Hun tager kontrollen over sin fortid ved at tale om den eller skrive digte.

LÆS OGSÅ: DR3 er besat af sex, men der stikker altid noget andet under

 Senere i serien mødes hun med sin far i botanisk have. Der finder han pludselig også ordene.

”Jeg bebrejder mig selv for, at jeg ikke har set det,” siger han.

”Jeg håber, du ved, at jeg ikke synes, noget af det der er sket, er din skyld, far,” siger hun.

Det var nyt for Simona. “Jeg passer meget på min far,” siger hun.

”Fra det ene sekund til det andet åbnede han sig helt op. Det om bag på mig, og jeg blev rørt over det. Vi er kommet tættere på hinanden, og jeg håber, at vi kommer endnu tættere.”