Se traileren til årets gyser-hit, der bliver kaldt den uhyggeligste film i årtier

'Hereditary' ser seriøst klam ud.

Foto/ A24

author
Simon Knudsen

Klam, klammere, klammest.

På filmfestivalen Sundance, der løb af stablen i sidste weekend, fik et publikum for første gang mulighed for at se horror-hittet ‘Hereditary’.

8 nye film og serier du skal se på Netflix i februar

Reaktionerne var mildest talt overvældende. Filmen blev kaldt for ikke bare årets, men årtiers mest uhyggelige film, vores generations ‘Exorcisten’, et decideret “gyser-mesterværk”.

‘Hereditary’ har netop fået sit første trailer, og man mærker virkelig, hvordan uhyggen vælter ud igennem skærmen på de to minutter, den varer.

Skabt af Hollywoods sejeste

‘Hereditary’ er allerede spået til at blive 2018’s bedste indie-horror-film. Ligesom ‘The Witch’, ‘It Comes at Night’, ‘It Follows’ og ‘The Babadook’ har været det de foregående år.

Den tager udgangspunkt i familien Graham, der hjemsøges af sin nyligt afdøde matriark, bedstemoderen Ellen. Det er noget med familie-hemmeligheder og undertrykte traumer, der er så forbandede, at de manifesterer sig som noget djævelsk.

Se det endelige bevis på, at Tom Cruise er verdens sejeste actionhelt

Bag ‘Hereditary’ står A24, det sejeste selskab i Hollywood lige nu. Det er dem, der var med til at skabe sidste års Oscar-vinder ‘Moonlight’, to af dette års fremmeste Oscar-kandidater, ‘Lady Bird’ og ‘The Florida Project’, og den effektivt anderledes gyserfilm ‘It Comes at Night’ fra 2017.

Det lover altså på alle måder godt for gyser-potentialet i ‘Hereditary’. Vi krydser fingre for, den får dansk premiere hurtigst muligt.