3 grunde til at du skal se DR3’s program om Nadia Shila

Foto/ DR presse

author
Laura Byager Rabøl

Da jeg første gang hørte historien om Nadia Shila i Radio24syvs nådesløse sladderprogram ‘Det, vi taler om’, tænkte jeg, at hendes situation måtte være det tætteste, man kommer på definitionen af et clusterfuck:

Nadia Shila (kendt fra ‘De unge mødre’) flyttede i 2016 til Los Angeles – på flugt fra sin ekskæreste og en sag om bedrageri for store summer.

Her er 3 grunde til, at Simona er den soloprinsesse, vi skulle have haft fra starten

Med sig havde hun sin mor og søn, men de løb hurtigt tør for penge og blev smidt ud af deres lejlighed. De begyndte en tilværelse som hjemløse, men Nadia Shilas søn blev hurtigt tvangsfjernet og fløjet hjem til Danmark.

Nadia Shila og hendes mor, Heidi, er blevet boende som hjemløse i Los Angeles, hvor Nadia Shila har mødt manden Jeremy, som hun er blevet gravid med. Han er hjemløs og HIV-smittet, og da vi møder Nadia Shila i DR’s dokumentarserie ’Hjemløs på Instagram’, er Jeremy røget i fængsel.

Manden bag FixMinOpgave vil være rigere end dig. Her er alle hans kongecitater

Programmet følger Nadia Shila og hendes mor og deres kamp for at overleve i det hårde miljø i Los Angeles’ gader.

Og det er bestemt værd at se med, for ’Hjemløs på Instagram’ er meget mere end godt-det-ikke-er-mig-fjernsyn, og Nadia Shilas Instagram er det mindst interessante af det hele.

Her er 3 grunde til, at du bør se ’Hjemløs på Instagram’:

Det er et program om ekstrem fattigdom og ulighed

’Hjemløs på Instagram’ er et program om fattigdom, og den unge danske mor er blot en krog til at fortælle historien om det kapitalistiske samfunds ultimative tabere.

I en af USA’s rigeste stater er det hjemløse miljø så hårdt, at vi allerede i første afsnit er vidne til voldsom aggression, vold og et dødsfald.

Nadia Shila og Heidi sidder hver dag ved en motorvejsrampe og tigger (”vi sidder og arbejder”, som de kalder det).

Nej, jeg gider ikke se ’Breaking Bad’. Nu skal du høre hvorfor

Men de skal konkurrere om pladsen med den mandlige hjemløse Guerreo, som har mere ”erfaring” og er en slags uhellig beskytter for de to kvinder.

Da første dag er omme, har de tjent, hvad der svarer til 400 kroner, som de bruger på Starbucks (kaffekæden har fået status som varmestue for mange hjemløse i amerikanske storbyer, fordi de tilbyder den billigste WiFi. Det er de ikke selv glade for.)

Bagefter køber de smøger og pizza og slår lejr for natten. Næste dag gentager det hele sig.

Det giver et tiltrængt indblik i livet som kvindelig hjemløs

Man skal ikke lede længe efter tal, der siger, at det er væsentligt farligere at være hjemløs som kvinde end som mand.

Og ’Hjemløs på Instagram’ giver et ret unikt indblik i at være kvinde og hjemløs. Mor og datter holder i starten sammen på trods af store konflikter. Når tilværelsen er så usikker, er der ikke langt fra kærlighed til had mellem de to.

Vi rangerer de 25 mest sexede Disney-figurer

Samtidig har kvinder på gaden brug for mænd til at sikre deres basale sikkerhed. Nadia og Heidi har hægtet sig på herionmisbrugeren Guerrero, der på én gang guider og beskytter dem og er voldsomt aggressiv imod dem.

Senere finder Heidi sammen med en meget yngre hjemløs mand, Armando, (de har ”dusket,” får vi at vide), og han bliver nødvendig for, at de kan få et hotelværelse, da de flytter nordpå til San Francisco.

Nadia Shila er udover kvinde også gravid med manden Jeremy. Det er næsten ikke til at holde ud at se de omstændigheder, hun lever under, mens hun bærer på et lille nyt liv.

Det er en fortælling om, at systemet svigter

DR3 har for vane at gemme de mest indsigtsfulde øjeblikke i deres dokumentarer til sidst.

Og det er også til slut i ’Hjemløs på Instagram’, at vi får at vide, hvordan Heidi og Nadia Shila er endt, hvor de er.

Heidi er barn af en alkoholiker og blev født med abstinenser. Både hun og Nadia Shila er anbragte børn, der har haft en turbulent opvækst.

6 grunde til at Woody Allen er en færdig mand i Hollywood

”Fordi jeg har været så meget igennem i mit liv, som jeg har, så tror jeg på ying og yang. Jeg tror på, at der er lige så meget godt i verden, som der er skidt,” siger Heidi.

Nadia Shila tror også på skæbnen. Hun mener, at livet er en “bog, hvor man ikke kan ændre på det, som er skrevet.”

Det bliver det hele egentlig kun mere hjerteskærende af, synes jeg.

Vi mindes Heath Ledger med hans 8 bedste scener