Nogen har klippet alle kvinder ud af ’Star Wars: The Last Jedi’. Det er lige så dumt, som det lyder

*roterer i min grav

Foto/ Presse

author
Freya Bjørnlund

Vi fatter stadig ikke hvorfor, men fans har hated grundigt på ’Star Wars: The Last Jedi’.

Alt var galt. Snoke var en fuser. Luke var ikke slet ikke Luke. Og Rose var alt for meget Rose.

Men den her har vi sgu ikke hørt før: Der er for mange kvinder med.

LÆS OGSÅ: Ewan McGregor har sagt ja til et af de største Star Wars-spørgsmål lige nu

En anonym aktivist for mænds rettigheder har nu løst problemet, ingen havde. Han – for hvis det er en kvinde, vil vi meget gerne høre fra hende – har taget sagen i egen hånd og klippet alle kvinder ud af den ottende Star Wars-film.

”‘The Last Jedi’ minus Girlz Powah and other silly stuff”, som kunstneren kalder den.

Ud med Leias flueknepperi

’Star Wars: The Last Jedi’ er 152 minutter lang. Versionen med men only varer 46 minutter. Behøver vi sige mere?

Hvis du hader dig selv, kan du se versionen uden Rey, Leia, Rose, Holdo og en sjæl på The Pirate Bay.

Den hedder “The Last Jedi: De-Feminized Fanedit”.

LÆS OGSÅ: Vi er kede af at sige det, men de her 10 jokes fra ‘Friends’ holder slet ikke i dag

Hvis du stadig ikke er forvirret nok, så læs uploaderens forklaring:

“(‘The Last Jedi’) kan nu i det mindste ses uden at få kvalme over de små og store forfærdelige beslutninger, de har taget i filmen. Introsekvensen er nu til at holde ud og er faktisk meget mere cool uden al Leias flueknepperi.”

”Nu er det en samlet oprørsgruppe i kamp uden interne konflikter, og det er meget mere tilfredsstillende at se på. På grund af den ekstreme afkortning er hele filmen nu i et højere tempo.”

Hvis du vil klamre dig til troen på menneskeheden, har Indiewire et forslag til, hvordan du hellere skulle bruge 46 minutter: ”Se to afsnit af ’The End of The F***ing World på Netflix”.

Alternativt foreslår vi 46 minutters Rick Roll. Eller at du plukker alle hårene af din arm.

https://www.youtube.com/watch?v=ukdiH4bs7fA