Disney har fundet sin Mulan – og hun er heldigvis kineser

Foto/ AP

author
Laura Byager Rabøl

Disney har endelig fundet den perfekte leading lady til deres live-action remake af tegnefilmen ‘Mulan’ fra 1998.

Det bliver den kinesiske skuespillerinde Liu Yifei, der skal spille den kampstærke heltinde.

Disney har ifølge The Hollywood Reporter besøgt fem kontinenter og haft flere end 1000 kvinder til audition på rollen, der da også kræver sin skuespillerinde: den nye Mulan skal nemlig både kunne udøve kampsport og tale engelsk.

Meryl Streep gør det igen: Får hun sin 21. Oscar-nominering? 

Liu Yifei, der også går under navnene Crystal Liu og Fairy Sister, har tidligere spillet med i den engelsksprogede film ‘The Forbidden Kingdom’, og også i en film fra danske Bille August, ‘The Chinese Widow’.

Frygt for white washing

Disney forsikrede tidligt i forløbet offentligheden om, at de ville give rollen som Mulan til en kinesisk skuespillerinde. Rygter om, at den mandlige love interest, Li Shang, skulle spilles af en hvid skuespiller er også blevet manet i jorden, og Disney leder nu efter en etnisk kinesisk skuespiller til rollen som den hårde general.

Der var ellers frygt for, at Disney igen vill jokke godt og grundigt i spinaten og caste vestlige skuespillere i en film, der udspiller sig langt fra Hollywood.

Denne film er lige blevet kåret som verdens bedst anmeldte

I forbindelse med live-action remaket af tegnefilmen ‘Aladdin’ kom Disney i modvind for at caste den britiske skuespillerinde Naomi Scott i rollen som prinsesse Jasmin, og for at skrive en hvid karakter, prins Anders, ind i filmen, der oprindeligt ikke har nogle hvide karakterer med.