Ny drabelig HBO-serie er baseret på Stephen King-bestseller

Foto/ HBO Nordic

author
Sara Elisabeth Nedergaard

The Outsider er en ny HBO-dramaserie, som følger efterforskningen af et forfærdeligt mord på en 11-årig dreng og de mystiske hændelser, der sker i kølvandet på sagen. Serien er baseret på Stephen Kings bestseller, og Jason Bateman instruerer de to første episoder. 

Der er kommet ny trailer til The Outsider – og den ser virkelig spændende (og lidt uhyggelig) ud!

LÆS OGSÅ: Kan du sætte ansigt på morderen? Tag vores store gysertest

Handlingen i The Outsider

Efterforskeren Ralph Anderson (Ben Mendelsohn) bliver sat til at undersøge et makabert drab på den 11-årige Frankie Peterson. En lokal dreng, der er blevet lemlæstet og efterladt i skoven i Georgia. Forbrydelsen er præget af en række mystiske omstændigheder. Og det får Ralph til at søge hjælp hos den uortodokse privatefterforsker, Holly Gibney (Cynthia Erivo). Ralph håber, at Hollys usædvanlige metoder og evner kan hjælpe dem med at finde en forklaring på det uforklarlige.

En af hovedrollerne i The Outsider bliver spillet af Emmy- og Golden Globe-vinder Jason Bateman (Ozark, Arrested Development), der også instruerer seriens første to episoder. Foruden Bateman finder man en lang række prisbelønnede skuespillere på rollelisten. Blandt andre Ben Mendelsohn (Animal Kingdom), Cynthia Erivo (Harriet), Bill Camp (The Night Of), Mare Winningham (The Affair), Paddy Considine (Peaky Blinders), Julianne Nicholson (Boardwalk Empire), Yul Vázquez (Divorce), Jeremy Bobb (The Knick) og Marc Menchaca (The Sinner).

Manuskriptet er skrevet af Richard Price (The Wire, The Night Of) og er baseret på Stephen Kings berømte roman. Price er også en af seriens executive producenter. Og produktionsselskaberne bag er Jason Batemans Aggregrate Films samt Temple Hill Entertainment i samarbejde med Civic Center Media.

LÆS OGSÅ: Streamingkrigen raser: Nu lanceres den nye tjeneste HBO Max

The Outsider består af 10 afsnit af en times varighed. Serien får premiere den 13. januar på HBO Nordic. På premieredagen bliver de to første episoder tilgængelige. Se traileren herunder: