SKAMs nye julede arvtager? Se trailer til ny norsk Netflix-serie

Foto/ Netflix

author
Frederikke Weien Svendsen

Hvis ikke du allerede er i julestemning, så kan vi næsten garantere dig det, efter du har set traileren til den nye, norske juleserie på Netflix.

Hvis du ikke rigtig føler, at du kan slippe hele SKAM-universet, er den nye, norske juleserie Hjem til jul helt sikkert noget for dig! Serien er nemlig den perfekte blanding af romantik, humor og jul. Og hvem elsker ikke det? Og du kan heldigvis allerede streame serien fra den 5. december. Det skriver Netflix.

Så du kan godt begynde at øve dig på dit SKAMsk igen, for denne her jul bliver bare dritkul!

LÆS OGSÅ: Så starter juleræset: Se trailer til Netflix’ første animerede spillefilm ‘Klaus’

24 dage til at finde en kæreste

Den nye juleserie på Netflix handler om 30-årige Johanne, der er godt og grundigt træt af at være den eneste single tilbage blandt venner og familie. Og de evige kommentarer om hendes kærlighedsliv fra alle omkring hende skaber til sidst en kæmpe eksplosion. Så Johanne ender med at lyve om en ikkeeksisterende kæreste. Og nu har hun kun 24 dage til at finde den eneste ene.

Serien er blevet skabt af instruktøren bag den svenske Netflix-serie Quicksand, og den består af seks afsnit.

LÆS OGSÅ: Årets julefilm: Dansker spiller over for stor GoT-stjerne

En dansker på rollelisten

Det er som sagt primært norske skuespillere, der er på rollelisten. Elise Broch spiller hovedrollen som Johanne, og Kingsford Siayor og Mads Sjøgård Pettersen spiller Johannes potientielle kærester. Dog støder vi også på en svensker blandt de potientielle kærester. Nemlig Felix Sandmand, der spillede den selvdestruktive hovedrolle i den svenske Netflix-serie Quicksand.

Men, men, men … Vores lille land får også lige sneget os med om bord. Vi har nemlig selveste Ghita Nørby med.

I traileren ser vi hende i en hospitalsseng, men hvad hendes rolle præcis er i serien, ved vi ikke endnu. Så vi glæder os til at se, hvad den danske legende har at byde på.

Du kan allerede se traileren til den nye Netflix-serie lige her:

LÆS OGSÅ: Kom i seriøs julestemning med de bedste Friends-juleafsnit